Udstyr og regler

EKK deltager i stævner under to regelsæt: WKF (World Karate Federation, grundlagt 1970, den eneste karateorganisation anerkendt af IOC) via Dansk Karate Forbund, og WUKF (World Union of Karate-do Federations, en demokratisk non-profit organisation og en af verdens største). Kravene er stort set ens — forskellene står nedenfor.

Gi og påklædning (begge regelsæt)

Gi: Hvid, ren og hel, uden striber, farver eller personlig brodering. Fabrikantens navn eller logo er tilladt. Klubmærke bæres på venstre side af overdelen (alternativt landsholds-gi). Til WUKF-stævner må der ikke være logoer fra ugodkendte sportsorganisationer — de kan fjernes eller dækkes med et WUKF-logo (ikke obligatorisk).

  • Overdel: Skal minimum dække hoften. WKF: maks. 2/3 ned ad overlåret. WUKF: må ikke nå knæene. Ved WKF skal stropperne i begge sider være bundet ved stævnestart.
  • Ærmer: Mellem halvvejs ned ad underarmen og håndleddet.
  • Bukser: Minimum 2/3 ned ad skinnebenet, ikke ned over ankelknoglen.
  • Intet må rulles op. Sørg for, at gien er lagt op hjemmefra — opsmøg accepteres ikke af dommerne.

Bælter

Krav til bæltefarve og bæltelængde ved WKF- og WUKF-stævner
Disciplin WKF WUKF
Kata Rødt og blåt Eget bælte (rødt/hvidt hvis kampen bedømmes med flag) 
Kumite Rødt og blåt Hvidt/rødt
Længde fra knuden  Ca. 15 cm i hver side, maks. 3/4 ned ad overlåret  15–30 cm, må ikke ramme knæene

Kvindelige udøvere skal bære hvid sports-bh eller hvid T-shirt under gi-overdelen.

Hår, negle og smykker

  • Hår: Maks. to hårelastikker i neutral farve (sort eller hårets farve) uden metallukning. Håret samles i én hestehale, hestehale med fletning eller knold. Ingen spænder eller hårnåle — brug hårlak til resten. To fletninger og rottehaler er ikke tilladt.
  • Negle: Kortklippede på både hænder og fødder, uden neglelak. Kunstige øjenvipper er ikke tilladt.
  • Smykker og metalgenstande: Ikke tilladt. Det gælder også nye øreringe, og det er ikke nok at dække dem med tape eller plaster.
  • Briller: Ikke tilladt under konkurrencen. Kontaktlinser er tilladt. Ved WUKF kan sportsbriller godkendes af stævnelægen.
  • Bandager og anden støtte: Skal godkendes af dommeren eller stævnelægen — henvend dig til din coach før stævnestart.
  • Religiøs hovedbeklædning: Ved WKF er sort, WKF-godkendt hovedbeklædning tilladt.

Beskyttelsesudstyr til Kumite

Påkrævet beskyttelsesudstyr til kumite ved WKF- og WUKF-stævner
Udstyr WKF WUKF
Handsker Rød og blå (WKF-godkendte)  Rød og hvid
Fod- og benbeskyttere Rød og blå (WKF-godkendte) Rød og hvid (hvide er oftest nok) 
Tandbeskytter Ja Ja
Skridtbeskytter (drenge/mænd)  Ja, uanset alder Ja
Brystbeskytter (piger/kvinder) Fra 14 år Ja
Body protector (vest) Ja, WKF-godkendt Hvid, børn under 13
Hjelm – Hvid, børn under 13

Udstyret skal være helt, og farven må ikke være slidt for meget af. Fodbeskyttere skal dække hele foden.

Køb af udstyr

Alt udstyr kan bestilles gennem klubben, som sørger for indkøb. Se sortimentet på budox.dk og budoland.dk.

Læs reglerne

Dansk Karate Forbund: konkurrencer og regler
WUKF-regelsættet