Graduering

Graduering til nyt bælte

Karate følger det japanske kyu-system til vurdering af elevens færdigheder. Man starter på 10. kyu og tæller ned til 1. kyu, som er brunt bælte. Herefter kan man blive 1. Dan, som er sort bælte.

Graduering hviler på 4 vurderingskriterier, der vægter lige meget:

  • Man møder op til træning
  • Man træner fokuseret
  • Man har talent
  • Man er en god og hjælpsom kammerat

Det er således ikke nok at kunne sit pensum. Man skal også gøre en indsats, opføre sig ordentligt og være en god og hjælpsom kammerat.

Gradueringen handler ikke kun om at få et nyt bælte. Det betyder også at man får udvidet sit pensum med nye teknikker. Især fra gult bælte (5. kyu) og opefter bliver pensum stort og kravene til teknik, timing, styrke og kraft stiger. Derfor går der længere tid mellem gradueringer i det højere bælter, end i de laveste.

Det er suverænt Sensei der udtager elever til graduering efter samråd med de individuelle instruktører.


Gradueringsdagen

Sædvanligvis kan man blive gradueret til næste bælte kort før juleafslutningen og på årets sommerlejr i Juli. Der kan undtagelsesvist gradueres ekstraordinært fx på grund af sygdom mv., ligesom der normalt er en opsamlingsgraduering i August for dem der ikke kunne deltage på sommerlejr og som allerede inden vurderedes klar til at blive udtaget.

Elever bliver orienteret om, hvorvidt de er udtaget til graduering ca. 2-4 uger før selve gradueringsdagen. Tidsplan og information om graduering annonceres på Facebook og her på siden.

På dagen møder man ca. 30 minutter før i omklædt stand således, at man får ro på nerverne og tid til at varme op. Opvarmningen står man selv for, eventuelt sammen med sine kammerater og gradueringen sker sammen med andre fra holdet i samme bæltefarve. For børnene forsøger vi så vidt muligt at undgå, at man skal gradueres alene.

Graduering til 1. kyu (blå til brun) og 1. dan (brun til sort) indbefatter en skriftlig prøve. Eleven instrueres særskilt omkring dette i forbindelse med udtagelsen.


Betaling

Prisen for graduering kan ses i tabellen. Man kan betale ved tilmelding eller på dagen i hallen (Mobilepay).

Priser

Kyu-grad (Bælte)

Pris (DKK)

9 Kyu (hvid/rød)

100,00

8 Kyu (rød/hvid)

100,00

7 Kyu (rød)

100,00

6 Kyu junior (lilla/hvid)

100,00

6 Kyu (lilla)

125,00

5 Kyu junior (gul/hvid)

150,00

5 Kyu (gul)

150,00

4 Kyu junior (orange/hvid)

150,00

4 Kyu (orange)

175,00

3 Kyu junior (grøn/hvid)

175,00

3 Kyu (grøn)

200,00

2 Kyu (blå)

200,00

1 Kyu (brun)

250,00

Dangrader (sort)

500,00